– når kontinuitet er afgørende
Familier med komplekse behov oplever ofte gentagne skift i fagpersoner og indsatser. Det kan føre til manglende overblik, utryghed og tab af indflydelse over barnets situation.
Som koordinerende familiebehandler tilbyder jeg kontinuitet, nærvær og vedholdenhed. Jeg følger familien i det lange, seje træk og bliver stående – også når sagen er kompleks eller tæt på sammenbrud.
En livline for både familie og kommune
I mange familier har længere perioder med belastning, sygdom, udredning eller skolevægring ført til kaos i hverdagen. I den fase har forældre ofte været nødt til at give slip på rammer og struktur for at kunne holde ud.
Derfor indgår en livline som en fast del af indsatsen.
Forældrene kan tage kontakt i hverdagen, når tvivlen opstår, eller når det er svært at holde fast i aftalte rammer. Det betyder, at indsatsen holder mellem møderne – og forebygger tilbagefald til kaos.
Hvad indebærer indsatsen?
- Koordinerende familiebehandling
- 1–4 besøg hver 14. dag, tilpasset familiens behov
- Fleksibilitet – mere støtte i pressede perioder, mindre når det er muligt
- Familiebehandling i hjemmet, hos mig eller som kombination
- Koordination mellem familie, kommune, skole, PPR og sundhedsvæsen
- Netværksmøder og løbende dialog
- Statusrapporter og faglig dokumentation til kommunen
Jeg arbejder med maksimalt tre samtidige forløb for at sikre tilgængelighed, kvalitet og vedholdenhed.
Værdien for kommunen
- Overblik i komplekse sager
- Én fast samarbejdspartner, der kender sagen i dybden
- Løbende status og faglig sparring
- Forebyggelse af akutte indsatser og sammenbrud
Værdien for familien
- Stabil og gennemgående støtte
- Tryghed i hverdagen – også mellem møder
- Hjælp til at genvinde struktur, overblik og handlekraft
Relevans
Indsatsen er relevant for familier med børn og unge, der er tæt på kollaps eller står i komplekse og belastede situationer.
Jeg har særlig erfaring med familier, hvor barnet/den unge har:
- ADHD eller autisme
- Kronisk eller autoimmun sygdom
- Skolevægring
- Ventetid på udredning eller PPR
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende dialog om, hvorvidt indsatsen kan være relevant i en konkret sag.
