– tryghed og forudsigelighed
Når en familie befinder sig i en kompleks og belastet situation, er der behov for mere end enkeltstående indsatser. Der er behov for overblik, sammenhæng og en fagperson, der kan holde retning – også når det bliver svært.
Jeg tilbyder koordinerende familiebehandling, hvor indsatsen tilpasses den konkrete opgave og familiens behov. I tæt dialog med jer afdækker vi, hvad der er nødvendigt – og jeg udarbejder herefter et tydeligt oplæg med både indhold, omfang og økonomi. Det giver jer et solidt beslutningsgrundlag og fuld gennemsigtighed fra start.
Mit arbejde er kendetegnet ved høj tilgængelighed, kontinuitet og handlekraft. Jeg arbejder bevidst med få samtidige forløb for at sikre, at der altid er mulighed for at skrue op eller ned for indsatsen, når situationen kalder på det. Det skaber tryghed for både familie og sagsbehandler – og minimerer risikoen for sammenbrud.
En koordinerende familiebehandler er ikke blot en udgift, men en målrettet investering. Med den rette indsats på det rette tidspunkt kan behovet for akutte løsninger, gentagne forløb og ressourcespild reduceres markant.
