– når I har brug for én, der bliver stående
Når man har et barn med fx ADHD, autisme, kronisk eller autoimmun sygdom, smerter eller skolevægring, kan hverdagen langsomt glide ud af hænderne. Mange familier har været i overlevelse så længe, at struktur, rammer og overskud er forsvundet.
Her kan jeg hjælpe.
Som koordinerende familiebehandler går jeg med jer i det lange, seje træk. Jeg er ikke en, der kommer og går – jeg bliver stående og hjælper jer med at finde fodfæste igen, skridt for skridt.
En vigtig del af indsatsen er, at I får en livline i hverdagen.
Det betyder, at I kan række ud, når tvivlen opstår, når det spidser til, eller når I har brug for støtte til at holde fast i de rammer, vi har aftalt. I står ikke alene mellem møderne.
Hvad kan I forvente?
- Familiebehandling med fokus på jeres konkrete hverdag
- 1–4 besøg hver 14. dag, alt efter behov
- Fleksibilitet – mere støtte i svære perioder, mindre når der er ro
- Samtaler i hjemmet, hos mig eller som kombination
- Hjælp til overblik, struktur og samarbejde med skole og system
- Ét menneske, der kender jer og jeres barn
Jeg tager kun få familier ad gangen, så der er tid, nærvær og ro.
Pris
Jeg tilbyder faste forløb til 30.000 kr. + moms pr. måned.
Prisen dækker hele indsatsen – også livlinen i hverdagen – så I ikke skal forholde jer til timer, ekstraregninger eller uforudsete udgifter.
Kontakt
I er velkomne til at kontakte mig for en uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan finde ud af, om dette er den rette støtte for jer.
