At være pårørende kan være en ensom og overvældende oplevelse. Uanset om du er forælder, søskende, partner, voksen barn, bedsteforælder, ven eller kollega, kan det have store følelsesmæssige konsekvenser at stå tæt på én, der er syg eller har det svært.
Man behøver ikke være det nærmeste familiemedlem for at blive påvirket – det er ikke biologi eller ægteskab, der definerer os som pårørende, men relationen og de følelser, der følger med. Mange oplever, at omgivelserne ikke forstår, hvad det vil sige at være i den rolle, og det kan skabe en følelse af ensomhed.
Derfor kan det være en lettelse at tale med én, der forstår det indefra.
Som pårørende mentor kan jeg hjælpe dig med at navigere i livskriser og de livsvilkår, der følger med. Jeg tilbyder et trygt rum, hvor du kan dele dine tanker og følelser – også dem, der kan være svære at sige højt.
Jeg kan tilbyde dig:
- En samtale med én, der selv er pårørende og forstår din situation
- At blive set og hørt som den, du er – ikke kun som pårørende
- Et trygt rum, hvor vi kan tale om skam, skyld, sorg og tab – her findes ingen forbudte følelser
- Hjælp til at finde din vej i de livsvilkår, du står i – hvad kan du ikke ændre, og hvad kan du tage kontrol over?
- Støtte og håb, så du ikke står alene
- Rådgivning, vejledning og hjælp til at skabe overblik
Hvordan foregår det?
Jeg tilbyder samtaler af 1 – 1,5 times varighed. Samtalerne kan foregå:
- Hos mig
- Som walk & talk
- Over telefon eller online
Lad os tage en uforpligtende snak
Send mig en mail eller en sms med en kort beskrivelse af, hvad du har brug for hjælp til. Så finder vi et tidspunkt til en kort samtale (ca. 10 minutter), hvor du kan mærke efter, om jeg er den rette til at støtte dig, før du beslutter dig for at booke en samtale.
